Mobilmenu
Mobilmenu
Hem
Om SFPO
Bli medlem
Medlemmar
Kommittéer
Styrelsen
Stadgar
Om Svenskt fiske
Medlem
Medlemsinfo
Bli medlem
Kvotbörs
Försäkringar
Fiskerapport
MSC
Frågor och svar
Uppförandekod
Spårbarhetscertifiering
Torsk
Siklöja
Nordhavsräka
Havskräfta
Hållbarhet
Nyheter
Länkar
Kontakt

Nyheter


2017-08-09

Fiskeriformand: Der var ikke andre muligheder

AF: BENNY GADE

Publiceret
 
Formanden for fiskeriforeningen, Kurt Madsen, kender ikke den nye fiskeriminister, men ser frem til et godt samarbejde.
 

Fiskeripolitikken har været inde i et politisk dødvande - nu må vi komme videre, siger den lokale formand for fiskerne

Thyborøn: Den lokale formand for fiskerne i Thyborøn og Thorsminde, Kurt Madsen, hilser fyringen af fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V) velkommen.

- Det var lidt en overraskelse - også for os - men med det klima, der i lang tid har været inden for politik, så var der nok ikke andre muligheder, hvis vi skal videre, siger Kurt Madsen.

Ifølge formanden har mange ting inde nfor fiskeriet ligget stille siden et flertal uden om regeringen 12. december vedtog en ny fiskeripakke.

- Det har vi mærket i erhvervet ved, at beslutningsprocesserne efterfølgende har været langsommelige og nærmest ikke-eksisterende. Vi troede jo, de var ved at lave fiskeripakken færdig, fordi der fortsat mangler afklaring omkring nogle punkter, men nu kan vi forstå, at der nærmest ikke har været forhandlinger, siger Kurt Madsen.

Han savner blandt andet nogle afklaringer omkring de såkaldte "kvotekonger" og kvotekoncentrationer, som den politiske opposition har kørt hårdt på hen over sommeren.

- Vi mangler nogle regelsæt og nogle love, så vi ved, hvad vi skal fiske efter fremover. Som fiskeriforening har vi altid været klar til at stille op og diskutere det, så vi får de rigtige løsninger, siger Kurt Madsen.

Den nye minister, Karen Ellemann (V) er ukendt inden for fiskeribranchen.

- Vi kender hende ikke, men vi arbejder selvfølgelig sammen med den minister, som vi får. Vi håber på at få et godt samarbejde med hende, siger Kurt Madsen, der dog generelt synes, det går lidt for hurtigt med at skifte ud på fiskeriets ministerpost.

 

Nyheten i original: http://dagbladet-holstebro-struer.dk/erhverv/Fiskeriformand-Der-var-ikke-andre-muligheder/artikel/329026




Arkivet.

Du är här:   Nyheter