Mobilmenu
Mobilmenu
Hem
Om SFPO
Styrelsen
Kommittéer
Stadgar
Medlemmar
Bli medlem
Om Svenskt fiske
Medlem
Medlemsinfo
Bli medlem
Försäkringar
Kvotbörs
MSC
Frågor och svar
Uppförandekod
Siklöja
Nordhavsräka
Havskräfta
Bifångstdagbok
Hållbarhet
Selektiva redskap
WWF-projekt småräka
Sälsäkra redskap
Torsk i Östersjön
Nyheter
Länkar
Kontakt

Nyheter


2017-11-17

Ny fiskeriaftale skal stække kvotekonger

FISKERI: Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, der øger kontrollen med og strammer reglerne overfor de største fiskere. Regeringen indgik sent torsdag aften en aftale med alle Folketingets partier, der skal stække de såkaldte kvotekonger. Aftalen vil med strammere regler, øget kontrol og skærpede sanktioner sikre, at kvoterne i dansk fiskeri ikke koncentreres på for få hænder.

"Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har indgået en bred og omfattende aftale, der skal sikre, at kvoterne ikke koncentreres på få hænder. Vi får et fiskeri, hvor der både er plads til de store og de små og dem midt imellem, og vi sikrer, at dansk fiskeri fortsat kan være rentabelt," siger fiskeriminister Karen Ellemann (V) i en pressemeddelelse.

Sanktioner, der kan mærkes
Den nye aftale gør blandt andet op med, at det kun er det formelle ejerskab af en kvote, der tæller med i en fiskers kvoteregnskab. Det bliver nu lavet om, så også den bestemmende indflydelse, fiskere udøver gennem pengestrømme til andre fiskere, tæller med i kvoteregnskabet. 

Et andet tiltag er, at der indføres koncentrationslofter for arter, der endnu ikke har lofter, ligesom der indføres kvotekoncentrationslofter for selskaber.

Under Fiskerikontrollen oprettes et rejsehold, hvor specialister skal føre kontrol med, at reglerne bliver overholdt. De skal blandt andet kontrollere pengestrømme og ejerskab af kvoterne. Med aftalen indføres desuden skrappere sanktioner for overtrædelse af kvotekoncentrationslofterne.

”Vi får nu muligheden for at sanktionere, så det kan mærkes. Vi vil gerne sende et klart og tydeligt signal om, at hvis man snyder, så finder vi ud af det. Og så vil der blive sanktioneret. Det er vores helt klare forventning at erhvervet allerede nu vil rette ind i lyset det meget klare signal fra et samlet Folketing”, siger Karen Ellemann.

S: Historisk aftale
Samtidig strammer aftalepartierne reglerne for, hvem der kan blive erhvervsfiskere. For at opnå den såkaldte A-status skal en fisker som udgangspunkt have tjent hovedandelen af sin indkomst på havet.

Dernæst indebærer aftalen, at dispensationer givet til såvel personer som fartøjer bliver opsagt, og der indføres en ny model for opgørelse af kvoteejerskab, så det ikke længere vil være muligt via investeringer eller kreative konstruktioner at eje eller disponere over kvoter ud over det
gældende loft.

Socialdemokraternes fiskeriordfører Simon Kollerup glædede sig torsdag aften over aftalen.

Nye glade toner
I august kom Rigsrevisionen og Statsrevisorerne med deres skarpeste kritik af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter fra 2003 til 2017. Her var manglen på indsigt i, hvem der reelt ejede en del af kvoterne noget af det, der gav mest kritik af Miljø- og Fødevareministeriet, fordi det gav "et ufuldstændigt og uigennemsigtigt billede af udviklingen".

Kritikken var med til at koste miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) posten som fiskeriminister. En anden årsag hertil var, at ministerens samarbejde med Folketingets fiskeriordførere var usædvanligt dårligt. Siden har Karen Ellemann arbejdet på at starte et nyt og mere konstruktivt samarbejde med ordførerne.

Den nye aftale implementeres løbende næste år. Den forventes fuldt implementeret 1. januar 2019.

 

Länk till nyheten i original: https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/ny-fiskeriaftale-skal-staekke-kvotekonger?ref=newsletter&refid=25767&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=foedevarer




Arkivet.

Du är här:   Nyheter