Mobilmenu
Mobilmenu
Hem
Om SFPO
Bli medlem
Medlemmar
Kommittéer
Styrelsen
Stadgar
Om Svenskt fiske
Medlem
Medlemsinfo
Bli medlem
Kvotbörs
Försäkringar
Fiskerapport
MSC
Frågor och svar
Uppförandekod
Spårbarhetscertifiering
Torsk
Siklöja
Nordhavsräka
Havskräfta
Hållbarhet
Nyheter
Länkar
Kontakt

Nyheter


2017-09-11

Svenskere har opkøbt danske fiskekvoter for over en milliard kroner

På få år har svenske virksomheder opkøbt store andele fiskekvoter i Danmark. Politikere kræver indgreb mod udenlandske opkøb.

Af , og Rasmus Bøttcher Christensen

Der er blevet rejst hård kritik af de såkaldte kvotekonger, og nu viser det sig, at en række af de største kvoteejere er svenske virksomheder, der på få år har opkøbt betydelig andele danske kvoter.

Fire svenske fiskeri-virksomheder ejer nu 23 procent af de danske kvoter indenfor det store industrifiskeri. Det viser en opgørelse, som miljøorganisationen Greenpeace har foretaget for DR Nyheder.

- Jeg er overrasket over niveauet er så højt, siger Niels Vestergaard, der er professor ved Syddansk Universitet.

Svenske kvoteejere

Fire svenske virksomheder ejer 23 procent af de danske kvoter indenfor industrifiskeriet.

Værdien af de svenske selskabers kvoter er 1,1 milliarder kroner. Det er en fordobling på fem år.

Virksomhederne er:

  1. Astrid Fiskeri A/S
  2. Themis Fiskeri A/S
  3. Gifico Aps
  4. Fiskeriselskabet Stella Nova ApS.

Kilder: Opgørelse som Greenpeace har lavet for DR Nyheder på baggrund af myndighedernes data. Samt selskabernes regnskaber og svenske myndigheders virksomhedsregister.

Og opkøbene har taget fart de senere år. De svenske virksomheder ejer nu danske kvoter på fisk som sild og makrel for mere end en milliard kroner. Det er en fordobling på fem år, afslører en gennemgang af selskabernes regnskaber.

DR Nyheders gennemgang af ejerne bag de svenske selskaber viser, at de stort set alle bor i Sverige. De svenske selskaber betaler selskabsskat i Danmark. Men overskuddet og beskatning af ejernes udbytter havner i stedet i Sverige, påpeger Niels Vestergaard.

- Med det omsættelige kvotesystem har vi alle set, at der skabes meget store værdier. De værdier går jo ikke til det danske samfund. Hvis det er en udenlandsk ejer, vil de penge potentielt gå ud af landet, siger Niels Vestergaard.

Fiskere frygter fremtiden

Jan Olsen fra Thorup Strand har været fisker hele sit liv. Han mener, det går ud over de mindre fiskere, at stadig flere danske fiskekvoter bliver opkøbt af såkaldte kvotekonger og udenlandske selskaber.

- Danmark har altid været en stolt fiskerination. Det er vi ikke længere, hvis de sælger det hele til udlandet, siger Jan Olsen.

Fisker Jan Olsen fra Thorup Strand i Nordjylland frygter, at der ikke er fisk til mindre fiskere i fremtiden, hvis stadig flere fiskekvoter bliver solgt til udenlandske selskaber. (© DR Nyheder)

For at klare konkurrencen med de større kvoteejere, har han sammen med andre fiskere i Thorup Strand dannet et fiskerlaug, hvor de sammen ejer kvoter.

- Det er en dansk naturressource, som alle har haft rettigheder til førhen. Nu sælger de ud af dem, og så ender det nok med, at alt dansk fisk er på udenlandske hænder. Og det vil være en skam efter min mening, siger Jan Olsen, efter han netop er kommet på land med kutteren Liv.

Partier: Helt skævt

De danske fiskekvoter giver årlig en indtjening til fiskerierhvervet på godt 3,7 milliarder kroner. I loven er der krav om, at kun danskere eller personer med en dansk tilknytning må købe og eje de danske fiskekvoter.

Men ejerne af de svenske selskaber bor hovedsageligt i Sverige. I stedet har de oprettet danske selskaber med dansk adresse. Dog har flere af selskaberne ikke eget kontor, men blot en postadresse. Dermed lever de svenske kvoteejere umiddelbart op til lovens krav formelt set , vurderer professor Niels Vestergaard.

Men han kritiserer, at kravene er for slappe og ikke sikrer en reel tilknytning til Danmark.

- De opfylder formelt kravene i lovgivningen, men jeg synes ikke, at de opfylder ånden i lovgivningen, siger professoren.

 

 

Udviklingen får nu ordførerne fra Folketingets to største partier til at kritisere reglerne.

- Jeg synes, det er et problem, at svenskerne sidder på så store dele, som de gør. For det er værdier, det er fisk, som kunne have skabt grundlag for liv i vores havne, siger Simon Kollerup, der er fiskeriordfører for Socialdemokratiet.

Også Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen er ærgerlig over udviklingen.
- Det er helt skævt, at danske fisk i højere og højere grad ejes af udenlandske fiskere. Det er ikke hensigtsmæssigt, så det skal vi have strammet op overfor, siger Ib Poulsen.

Den ny minister for fiskeri Karen Ellemann (V) mener ikke, de svenske opkøb er et problem.

- Jeg er med på at 23 procent af den del der hedder IOK-fiskeri, det lyder af meget, siger ministeren.

- Men det er vigtigt at sige, at det er kuttere som sejler med dansk flag, og det er virksomheder, der er etableret i Danmark. De får bygget skibe i Danmark og får forarbejdet deres fisk i Danmark, så det hører jo med til billedet, inden man bliver forskrækket, mener Karen Ellemann.

Fiskere: Tradition for dansk-svensk samarbejde

Ovenpå Rigsrevisionens rapport har flere partier kritiseret, at de danske fiskekvoter er havnet på for få hænder. Men formanden for de største kvoteejere mener ikke, det er et problem, at flere af de største kvoteejere nu er udenlandske.

- Der har i generationer været en tæt tilknytning mellem dansk og svensk fiskeri. De her familier har i generationer landet hovedparten af deres fisk i danske havne, siger Esben Sverdrup-Jensen, der er direktør i Dansk Pelagisk Producentorganisation.

Esben Sverdrup-Jensen, er direktør i Dansk Pelagisk Producentorganisation, hvor tre af de fire svenske virksomheder er medlem. (© DR Nyheder)

Ingen af ejerne bag de svenske virksomheder har ønsket at kommentere deres opkøb i Danmark. Men tre af dem henviser til deres interesseorganisation, Dansk Pelagisk Producentorganisation.

 

Fisk og kvoter
  • De danske fiskekvoter giver årligt indtjening på 3,7 milliarder kroner.
  • Cirka halvdelen er industrifiskeriet, også betegnet IOK eller pelagisk fiskeri.
  • Det er primært fisk som færdes i stimer.
  • Industrifiskeriet omfatter både såkaldte konsumfisk som sild og makrel, og fisk som tobis der bruges til blandt andet fiskemel.
  • Den anden halvdel af fiskekvoterne betegnes ofte som kystfiskeriet, og foregår typisk fra mindre både.
  • Det er primært fisk som lever på bunden af havet.
  • Kvoter i kystfiskeriet (FKA) omfatter alene konsumfisk som blandt andet torsk og rødspætter.

 

Organisationens direktør mener, at de svenske kvoteejere har tilstrækkelig forbindelse til Danmark.

- De her fartøjer er hjemhørende i danske havne. De har deres redskaber i Skagen og Thyborøn. De sejler ud fra Skagen og Thyborøn. De kommer hjem til Skagen og Thyborøn. Fuldstændig lige som danske fiskefartøjer gør, siger Esben Sverdrup-Jensen.

Men overskuddet efter skat havner i Sverige?

- Overskuddet havner, der hvor overskuddet havner, på samme måde som hvis en dansk fisker har et holdingselskab i udlandet, siger Esben Sverdrup-Jensen, direktør i Dansk Pelagisk Producentorganisation.

EU tillader nationale regler

De danske kvoter er fordelt gennem forhandling i EU for mere end 30 år siden. Og det er nu EU som fastsætter reglerne.

Men fordi fiskeri i mange lande har en særlig politisk betydning, tillader EU medlemslandene at opstille regler som værner om nationalt ejerskab af fiskekvoter. Det forklarer professor Niels Vestergaard.

- Det er tydeligt nu, at det omsættelige kvotesystem skaber nogle enorme værdier. Og det skal man overveje, om man vil lade gå til udlandet. Man er nødt til at tage højde for de her store udenlandske ejerskaber, mener han.

Hvorfor?
- Fordi det er en dansk naturressource, så hovedparten af værditilvæksten skal selvfølgelig tilgå det danske samfund, mener Niels Vestergaard.

Politikere kræver indgreb

I Sverige er der krav om, at hovedparten af ejerne bag selskaber, som ejer svenske fiskefartøjer er svenske statsborgere.

På Christiansborg kræver Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nu, at reglerne i Danmark strammes.

I forvejen forhandler partierne med den ny fiskeriminister Karen Ellemann (V) om en reform af fiskeriet, der skal sikre bedre kontrol. Og her bør der også sættes en stopper for de udenlandske opkøb, mener de to ordførere.

- Jeg ser gerne, at vi strammer reglerne for, hvad udlændinge kan erhverve sig af kvoter i Danmark. For som det er nu, kan jeg ikke se et endepunkt for det. Principielt kan svenskerne eller andre ende med hele den danske kvote. Derfor er det helt oplagt at se på, om man kan stille krav om, at halvdelen af et selskab, der har kvoter, skal være dansk, siger Simon Kollerup fra Socialdemokratiet.

Også Dansk Folkeparti vil ændre kravene til udenlandsk ejerskab.

- Som minimum bør de bo i Danmark. For vi kan jo se de færøske fiskere, som bor og lever i Hirtshals og er en del af det danske samfundet, de har mange kvoter, og det er fair nok. Der skal de svenske fiskere selvfølgelig opfylde samme krav, siger Ib Poulsen, fiskeriordfører for Dansk Folkeparti.

Og den ansvarlige minister erkender, at der er grund til overveje ændringer af reglerne.

- Jeg har trukket beslutning om at se nærmere på reglerne for tilknytningskrav. For det er vigtigt for mig, at vi selvfølgelig har regelsæt, som overholdes, men også som er i overenstemmelse med EU’s regler, for vi må jo ikke lave konkurrenceforvridende elementer, siger Karen Ellemann.

En reform af fiskeriet forventes færdig i løbet af efteråret.

Länk till artikeln i original: http://www.dr.dk/nyheder/penge/svenskere-har-opkoebt-danske-fiskekvoter-over-en-milliard-kroner




Arkivet.

Du är här:   Nyheter