Mobilmenu
Mobilmenu
Hem
Om SFPO
Om Svenskt fiske
Medlem
MSC
Hållbarhet
Nyheter
Länkar
Kontakt

Nyheter


2017-08-29

Formand for storfiskerne: Kritik er nedladende og respektløs

Fiskeriforeningen mener ikke, at de danske fisk er koncentreret på for få hænder.

Det danske fiskeri har aldrig haft det bedre, men er til gengæld ramt af flere konspirationsteorier.

Sådan siger formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der repræsenterer storfiskerne, i P1 Business med Solveig Bjørnestad.

Interviewet er det første, formanden Fridi Magnusen giver, siden sagen begyndte at rulle, hvor 'kvotekonger' pludselig blev det nye buzzord.

Fridi Magnusens eget selskab omsætter selv for omkring 100 millioner kroner årligt, og han er en af de største fiskere herhjemme.

Da Statsrevisorerne på et pressemøde i sidste uge præsenterede en historisk hård kritik af administrationen af det danske fiskeri, fulgte Fridi Magnusen med i fjernsynet, og han blev forbavset over, hvad han hørte og læste.

- Jeg kunne se, at der var beskyldninger om snyd og bedrag i hele sektoren, og jeg synes, det var nedladende og respektløst over for hele erhvervet. Når man finder fejl og mangler i styrelsen, så mener jeg, at man skal rette henvendelse til dem, der må være på kanten af loven. Vi er et stolt folkefærd, og vi er faktisk glade for det, vi arbejder med.

 

- Jeg ved ikke, hvor grænsen går

Hele humlen er, at et politisk flertal i Folketinget har haft en intention om, at rettighederne til de danske fisk ikke måtte havne på for få hænder. Rigsrevisionen mener ikke, at ministeriet har understøttet intentionen, men at det stik modsatte netop er sket.

Hos Dansk Pelagisk Producentorganisation, afviser Fridi Magnusen, at storfiskerne har fået for let spil.

- Hvad for få hænder indebærer, har jeg aldrig hørt. Jeg ved ikke, hvor grænsen går, siger han.

Rigsrevisionen har efter en kulegravning af forvaltningen af fiskekvoterne politianmeldt flere forhold, men Fridi Magnusen har svært ved at tro, at hans medlemmer skulle være blevet politianmeldt.

Fridi Magnusen, der også selv er med på havet, omsætter med sit selskab for omkring 100 millioner kroner om året, og beskæftiger 25 mand. Han siger selv, at hans andel af dansk fiskeri er 1,53 procent.

- Så at påstå, at en som mig har en bestemmende indflydelse og kan påvirke dansk fiskeri i forkert retning er at give mig mere magt, end jeg egentlig har.

 

- Der er rigeligt med konspirationsteorier

Rigsrevisionens rapport om kvotekoncentrationen betød, at Esben Lunde Larsen (V) fik frataget fiskeriet som ministerområde, og to embedsmænd er efterfølgende blevet forflyttet. I går kunne DR Nyheder berette om en højtstående embedsmand, der som fiskerikontrolchef også har skaffet sponsorater til sin sejlklub i Dragør fra de store fiskeriforeninger.

Tidligere har der været flere historier om forbindelserne mellem de enkelte storfiskere og Venstre. Blandt andet har flere støttet statsminister Lars Løkke Ramussens 'Løkkefonden' med store beløb, og de enkelte fiskere er i pressen blevet en stor del af fortællingen om administrationen af fiskekvoterne.

- Det har selvfølgelig noget at sige, at man kender hinanden, og at Venstre viser interesse for fiskeriet, det tager vi hjertens gerne imod, for vi har brug for interesse for, hvad der sker ude i Vandkantsdanmark, siger Fridi Magnusen, der afviser problemer.

På trods af kritikken af forvaltningen af de danske fiskerikvoter, så mener Fridi Magnusen, at det danske fiskeri er blomstret siden 2002, hvor det nye omsættelige kvotesystem blev indført.

- I min terminologi har dansk fiskeri det faktisk rigtig godt. Jeg tror, at stort set alle fiskere er tilfredse med situationen, og det der er sket med reguleringen, siger Fridi Magnusen og kalder det en fantastisk og positiv udvikling for alle fiskere.

Han er optimistisk trods af den nuværende situation.

- I øjeblikket er der rigeligt med konspirationsteorier og den ene og anden støj, og det er vanskeligt at snakke om noget reelt og praktisk i forhold til fiskeriet. Vi har været i stormvejr før, og vi ved, der bliver gode vinde bagefter.

 

FAKTA: Det danske fiskeri

 

Länk till artikeln i original med radioinslag: http://www.dr.dk/nyheder/politik/formand-storfiskerne-kritik-er-nedladende-og-respektloes#!/




Arkivet.

Vad är SFPO?

Sveriges fiskares producentorganisation (SFPO) är Sveriges största organisation för yrkesfiskare och jobbat för att tillvarata våra medlemmars intressen.

SFPO har ca 250 medlemsfartyg. Våra medlemmar fiskar fisk och skaldjur och finns längs hela Sveriges kust, från Strömstad på norra Västkusten hela vägen till Haparanda längst uppe i norra Bottenviken.

Läs mer

Vad är MSC?

För SFPO och våra medlemmar är hållbarhet en viktig grundprincip. Flera av de fisken som SFPO:s medlemmar ägnar sig åt är MSC-certifierade och processen pågår för att certifiera ännu fler fisken.

Det senaste dryga decenniet har intresset för MSC-certifiering ökat enormt bland konsumenter, fiskerier, livsmedelskedjor, fiskhandlare och grossister som säljer fisk till konsumenter.

Läs mer

Våra medlemmar

SFPO är Sveriges största yrkesfiskeorganisation, med runt 250 medlemsfartyg. Medlemmarnas fartyg finns i olika fisken längs hela kusten är från under 5 meter i längd till strax över 34 meter.

Alla yrkesfiskare är välkomna som medlemmar!

Läs mer

Kontakta oss

Peter Ronelöv Olsson (Ordförande)
0705-55 31 87
[email protected]

Fredrik Lindberg (Ombudsman)
0705-70 41 14
[email protected]

Marika Nilsson (Ekonomiansvarig)
0708-93 89 88
[email protected]

Malin Skog (Hållbarhetsansvarig)
0700-36 96 26
[email protected]

Läs mer