Mobilmenu
Mobilmenu
Hem
Om SFPO
Om Svenskt fiske
Medlem
MSC
Hållbarhet
Nyheter
Länkar
Kontakt

Nyheter


2017-10-16

Myndigheders manglende indgriben indklages for Folketingets Ombudsmand

Myndighedernes angiveligt manglende indgriben overfor udenlandske bomtrawleres ulovlige fiskeri i Nordsøen og Skagerak får nu Erik Høgh-Sørensen til at klage til Folketingets Ombudsmand.

Det kan have kostet det danske samfundet et milliardbeløb over årene, at hollandske og belgiske bomtrawlere og andre fartøjer har fisket ulovligt i Nordsøen og Skagerak.
 
Efter to års overvågning via AIS og manglende indgriben fra myndighedernes side har Erik Høgh-Sørensen fra Dansk Folkeparti derfor nu indgivet klage til Folketingets Ombudsmand.
 
Påstanden er ifølge klageren, at Danmarks Fiskerikontrol og Naturerhvervstyrelsen har begået embeds- og pligtforsømmelse ved at se mellem fingre med ulovlighederne.

Dokumentation

Klage til Folketingets Ombudsmand over embeds- og pligtforsømmelse i Danmarks Fiskerikontrol og NaturErhvervstyrelsen

Klager: Erik Høgh-Sørensen.
Partner i Analyseenheden 4V. Folketingskandidat for Dansk Folkeparti. Telefon: 51418410. Email: [email protected]
Dato og sted: Aalborg, den 10. oktober 2017.

Substans: Fiskerikontrollen har i flere år begået embeds- og pligtforsømmelse ved at ved at se mellem fingre med ulovligt milliardfiskeri i Skagerak og Nordsøen.

 

Myndighedernes forsømmelse har fundet sted mindst siden sommeren 2015, i hvilket tidsrum klager flere gange har sendt eksempler og dokumentation til de danske kontrolmyndigheder (se bilag 1-3).
Myndighederne, herunder i særdeleshed ressortministeren, har haft rig mulighed for at besvare henvendelserne og løse problemerne politisk såvel som kontrolmæssigt. Dette er ikke sket, hvorfor en klage til Folketingets Ombudsmand er næste skridt. Ombudsmandens retningslinjer for at kunne behandle denne klage er overholdt, herunder tidsfrister og forudgående henvendelser til relevante myndigheder.

Værre end Rigsrevisionen forestiller sig:

Den mangelfulde danske kontrolindsats indikerer uregelmæssigheder af en grad, der kan række ud over de mistanker og politianmeldelser, som Rigsrevisionens seneste rapport fra august 2017 om såkaldte “kvotekonger” gav anledning til. [1]
Forskellen består i, at de såkaldte “kvotekonger” efter det oplyste opererer inden for kvotebaseret fiskeriregulering. Hvorimod de i denne klage nævnte industrielle trawlere i nogle tilfælde foretager ikke-kvotebaserede ulovligheder (IUU).
Ydermere kritisabelt er det bomtrawlfiskeri, der benytter store elektriske udladninger til at lamme fisk og bunddyr for at optimere fangsterne. Der er tale om dyrplageri begået med EU’s tilladelse og i dansk farvand. [2]

De statsfinansielle konsekvenser:

Ulovlighedernes omfang og de deraf følgende samfundstab ved bomtrawlfiskeri kan årligt andrage trecifrede millionbeløb og over en 20-årig periode flere milliarder kroner ifølge beregninger fra Analyseenheden 4V.
Analyseenhedens beregninger gælder alene de seneste to års eksportværdi af rødspættefiskeriet i Nordsøen og Skagerak. Tab for andre arter indgår ikke, og hertil kommer yderligere skader som følge af bomtrawl:

1) Overdødelighed af yngel, fortrinsvis rødspætte, tunge og torsk. [3]
2) Destruktion af habitater, fordi de tonstunge bomme knuser naturområdernes havbund, herunder EU’s NATURA2000-områder, hvor yngel, flora og fauna

ellers skulle have et fristed (se bilag 4).

3) Risikabel over-trawling af søkabler mellem Norge og Danmark i strid med etablerede sikkerhedszoner.

Langt størstedelen af de skadevoldende bomtrawlere kommer fra Holland og Belgien, hvis fiskeri i dansk farvand blev godkendt af EU i 1997 og de følgende år. Undertiden benyttes som argument, at danske fiskefartøjer foretager gråtungefiskeri langs i hollandsk territorialfarvand. Disse to fiskerier kan af flere grunde ikke sammenlignes, blandt andet fordi gråtungefiskeriet ikke er nær så lukrativt.

Dansk territorialfarvand i Nordsøen og Skagerak har i de senere år lagt hus til et større antal hollandske og belgiske bomtrawlere i op til ni måneder af året. Ifølge beregninger baseret på aktindsigt i et enkelt tilfælde kan en bomtrawler på tre måneder fiske for 50 millioner kroner rødspætter i dansk farvand (minimum).

Den hollandske rødspættekvote (TAC) i Skagerak er typisk på under 2.000 tons årligt. [4].
På basis af bomtrawlernes antal og individuelle fangstkapacitet kan det estimeres, at den hollandske rødspættekvote i Skagerak er overfisket talrige gange, både i 2015, 2016 og 2017, uden at Danmarks Fiskerikontrol har grebet effektivt ind.

I betragtning af den begrænsede TAC har kapitaltunge bomtrawlere et meget stærkt begrænset økonomisk incitament til at befinde sig i op til ni måneder i farvandet – med mindre deres tilstedeværelse er rentabel på grund af ulovligt fiskeri.
På lignende vis opererer fortrinsvis belgiske bomtrawlere undertiden i den såkaldte “rødspættekasse” langs den jyske vestkyst i Nordsøen (se evt. bilag 2 og 3).

Opsummering: Udenlandske bomtrawlere har påført det danske samfund milliardtab.

Sådan foregår snyderiet:

Der henvises til vedlagte eksempler på satellitbilleder (AIS), som siden juni 2015 ved flere lejligheder er fremsendt til Ministeriet, Fiskerikontrollen og NaturErhvervsstyrelsen. Der er tale primært hollandske og belgiske bomtrawlere, samt i sjældne tilfælde hollandske snurrebåde, der foretager risikable og mistænkelige manøvrer til søs:

  1. “Kvote-overskrivning”: Bomtrawlernes sejlruter fremstår ofte som umotiverede omveje mellem fangstplads og havn. Dette kan forklares med kvotefordelingens geografi. Når der fiskes ulovligt i Skagerak, er fartøjerne tvunget til rutinemæssigt at foretage en omvej, eller smuttur, ind i Nordsøen for at skjule disse ulovligheder. På denne måde kan fisk, der er fanget ulovligt i Skagerak, beskrives som værende fanget i Nordsøen.
  2. Bomtrawlere slukker ofte deres AIS-signal. Dette bevirker, at fartøjerne fremstår usynlige for andre søfarende, hvilket øger risikoen for skibskollisioner. Via AIS kan det godtgøres, hvilken hastighed en bomtrawler har, og dermed kan det dokumenteres, om fartøjet er i færd med at fiske eller ej. En slukket AIS kan således kun have eìt logisk formål: At fiske ulovligt.
  3. Bomtrawlere fisker rutinemæssigt i EU’s fredede havområder, herunder

NATURA2000 lokationer og Det Gule Rev. Dette er godtgjort af den tilgængelige AIS-overvågning siden 2015.

EU og de danske fiskerikontrolmyndigheder ser således mellem fingre med, at bomtrawlere ødelægger de havhabitater, som EU selv har udråbt som naturreservater (se bilag 4).

De hollandske myndigheders svar:

Klager henvendte sig 21. november 2016 skriftligt til det hollandske fiskeriministerium med påstand om, at de hollandske bomtrawlere er ikke- bæredygtige og fisker ulovligt (IUU) i dansk farvand.
Dette strider i givet fald også med gældende hollandsk lov og retningslinjer.
Den 24. marts 2017 svarede ministeriets fiskeridirektør A.H. Glerveld. Af det vedlagte svar fremgik, at man i Holland savner dokumentation for hollandske fiskeres ulovligheder. Det kunne af svaret udledes, at man fra hollandsk side ikke vil foretage sig yderligere, med mindre danske fiskerikontrollanter skulle begynde at udvise interesse. A.H. Glerveld anbefalede klager at tage kontakt til danske myndigheder (se bilag 5).

Svaret underminerer den pt. suspenderede fiskerikontrolchef Mik Jensens påstande. Mik Jensen har bl.a. i Fiskeritidende (bilag 6) og TV2 Nord tilkendegivet, at det skulle være de hollandske myndigheder, som har ansvar for fangstregistrering/logning.

Dette er kun delvist rigtigt. Fangstregistrering/logning er ganske rigtigt en national hollandsk opgave, men dette fritager på ingen måde Danmarks Fiskerikontrol for ansvar.
Det kan af svaret udledes, at samarbejdet mellem de hollandske og danske kontrolmyndigheder er ineffektivt. Det bemærkes i øvrigt, at EU-Kommissionen inden for de senere år har påtalt interne uregelmæssigheder i Hollands Fiskerikontrol.

Embedsmisbrug og pligtforsømmelse i Danmarks Fiskerikontrol:

Embedsfolk i Fiskeriministeriet, NaturErhvervsstyrelsen (og dennes eventuelle alias) samt Danmarks Fiskerikontrol er jævnfør lovgivningen forpligtet til at foretage “risikobaseret kontrol”.
Princippet betyder, at kontrolskibe som “Vestkysten” bør udse sig de opgaver, hvor der er størst mulighed for at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder (IUU). Undertiden ses “Vestkysten” nærmest gøre det stik modsatte (se bilag 7).

1. “Vestkysten” kontrollerer rutinemæssigt mindre danske fartøjer, mens store bomtrawlere sejler forbi uantastet. Den danske kontrolindsats fremstår dermed ikke som “risikobaseret” i samfundsøkonomisk henseende, da konsekvenserne af ulovlig bomtrawling oftest er alvorligere end ulovligt fiskeri fra mindre fartøjer. I et enkelt tilfælde hjalp “Vestkysten” i 2016 en hollandsk bomtrawler med maskinproblemer i havn uden at gøre sig den ulejlighed at kontrollere det hollandske fartøj ved samme lejlighed.

  1. Fiskerikontrollen har undladt at gennemføre konsekvente, frekvente og effektive on-board kontroller af bomtrawlere i det øjeblik disse bomtrawlere krydser linjen mellem Skagerak og Nordsøen. Kontrolleres der på denne måde, vil det være vanskeligere at “overskrive” fangster. En sådan kontrolindsats vil gøre det sværere at logføre fisk fanget i Skagerak som værende fanget i Nordsøen. Den danske fiskerikontrol er således ineffektiv og ikke- forebyggende.
  2. Fiskerikontrollen har undladt at gennemføre konsekvente, frekvente og effektive kontroller i Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og andre havne, hvor udenlandske bomtrawlere losser fangster direkte i lastbil-kølecontainere med henblik på direkte eksport og forarbejdning i andre EU-lande. Med en sådan kontrolindsats ville de danske myndigheder kunne belyse omfanget af (over)fiskeriet og de danske samfundstab. Dette har Fiskerikontrollen undladt.

Det er klagers påstand, at NaturErhvervstyrelsens ledende medarbejdere, herunder ikke blot den pt. suspenderede kontrolchef Mik Jensen, opererer i strid med egne retningslinjer.
De optimerer ikke brugen af tekniske hjælpemidler såsom AIS eller VMS i modsætning til kollegerne i Norge, hvor bomtrawl er forbudt. Herved gøres er det besværligt eller umuligt at foretage en effektiv “risikobaseret” kontrol i dansk farvand.

Samtidig har Fiskerikontrollens pt. suspenderede kontrolchef Mik Jensen i Fiskeritidende i januar og februar 2017 hævdet, at man var i færd med at analysere bomtrawl-problemet, og at dette i øvrigt ikke er noget nyt problem.
Hvis problemet er af ældre dato, kan det undre, at Fiskerikontrollen ikke har løst det. Siden Mik Jensens udtalelser i Fiskeritidende ses der ikke at være sket handling med nogen form for systematik. Også dette indikerer pligt- og embedsforsømmelse hos flere ledende embedsmænd.

Fiskerikontrollens ledende medarbejdere udviser endvidere pligtforsømmelse ved at ikke at gribe ind over for fartøjer, der slukker deres AIS.
Der henvises bl.a. til, at Søfartsstyrelsen er ressortmyndighed, men ingen søfartsmyndighed, herunder Fiskerikontrollen, kan fraskrive sig ansvar for sikkerhed til havs.

På trods af de store samfundsøkonomiske skader i forbindelse med bomtrawl har NaturErvhervstyrelsen ikke udvist rettidig interesse for problemet, og i nogle tilfælde synes Styrelsens medarbejdere nærmest at blokere for en løsning.
Eksempelvis var bomtrawl på dagsordenen for Erhvervsfiskeriudvalgets møde 25. oktober 2016. Af mødets referat fremgår, at NaturErhvervstyrelsens repræsentanter stillede sig afvisende over for at gøre noget ved bomtrawl-problematikken (se bilag 8 nederst).

Sluttelig kan der henvises til en korrespondance mellem klager og daværende ressortminister Esben Lunde Larsen (se bilag 9).

Konklusionen på denne korrespondance er, at Danmark reelt ikke er repræsenteret stærkt nok i EU til, at bomtrawlproblematikken kan løses til fordel for miljøet og dansk erhvervsfiskeri.
Larsens svar fremstår ikke-fyldestgørende og grænsende til det misvisende.

Det foreslås, at Folketingets Ombudsmand udtaler kritik af NaturErhvervstyrelsen for manglende indgreb mod bomtrawlere mm., samt at Ombudsmanden anbefaler tjenestemandsundersøgelser.

Noter og bilagsforklaring:

[1] Se Rigsrevisionen: Beretning om kvotekoncentration i dansk fiskeri. Udgivet august 2017.
[2] Som et eksempel kan henvises til, at den hollandske bomtrawler ARM22, der har autorisation til at bruge elektricitet, blev observeret i dansk farvand 19. september 2016. Observationen skete i Skagerak og Nordsøen nord for 56. breddegrad, som er den nordligste grænse, hvor der må fiskes med elektricitet ifølge den relevante EU- forordning (se bl.a. art. 31a).
ARM22 blev iagttaget med fangstredskaber aktiveret, men Danmarks Fiskerikontrol greb ikke ind.
[3] Den internationale forskning er omfangsrig og mangeårig, når det gælder dokumentation for bomtrawls destruktive egenskaber. Nogle undersøgelser har peget på, at op til 70 procent af torskedødeligheden i Nordsøen skyldes bomtrawl, samt at op til 80 procent af de bomtrawlede rødspætter er endt som udsmid.
Der kan endvidere henvises til STECF’s 2007-data (side 4), hvoraf følger, at problemet har været af længerevarende karakter. http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52007DC0136&from=EN

Det fremgår, at udsmid af torsk fra bomtrawl i Nordsøen udgør 40-60 procent af fangsten. Med EU’s discard-forbud kan bomtrawlere fremover blive endnu mere rentable i forhold til det mere skånsomme fiskeri.
[4] TAC for Holland i Skagerak 2015 og 2016 for rødspætter: Hhv. 1.506 tons og 1.762 tons.

Bilag 1 – Bomtrawler anmeldt 11.06.2015
Bilag 2 – SOETKIN anmeldt 18.11.2016
Bilag 3 – DENNIS anmeldt 27.11.2016
Bilag 4 – Fiskeri i NATURA2000-områder
Bilag 5 – Svar fra Hollands Fiskeriministerium 24.3.2017 Bilag 6 – Relevante artikler i Fiskeritidende

Bilag 7 – Vestkysten – brud på retningslinjer
Bilag 8 – Referat fra Erhvervsfiskeriudvalgets møde 25.10.2016. Se referatets sidste afsnit.
Bilag 9 – Manglende dansk EU-repræsentation

 

Länk till nyheten i original: http://www.flaskeposten.nu/myndigheders-manglende-indgriben-overfor-ulovligt-fiskeri-indklages-folketingets-ombudsmand/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Arkivet.

Vad är SFPO?

Sveriges fiskares producentorganisation (SFPO) är Sveriges största organisation för yrkesfiskare och jobbat för att tillvarata våra medlemmars intressen.

SFPO har ca 250 medlemsfartyg. Våra medlemmar fiskar fisk och skaldjur och finns längs hela Sveriges kust, från Strömstad på norra Västkusten hela vägen till Haparanda längst uppe i norra Bottenviken.

Läs mer

Vad är MSC?

För SFPO och våra medlemmar är hållbarhet en viktig grundprincip. Flera av de fisken som SFPO:s medlemmar ägnar sig åt är MSC-certifierade och processen pågår för att certifiera ännu fler fisken.

Det senaste dryga decenniet har intresset för MSC-certifiering ökat enormt bland konsumenter, fiskerier, livsmedelskedjor, fiskhandlare och grossister som säljer fisk till konsumenter.

Läs mer

Våra medlemmar

SFPO är Sveriges största yrkesfiskeorganisation, med runt 250 medlemsfartyg. Medlemmarnas fartyg finns i olika fisken längs hela kusten är från under 5 meter i längd till strax över 34 meter.

Alla yrkesfiskare är välkomna som medlemmar!

Läs mer

Kontakta oss

Peter Ronelöv Olsson (Ordförande)
0705-55 31 87
[email protected]

Fredrik Lindberg (Ombudsman)
0705-70 41 14
[email protected]

Marika Nilsson (Ekonomiansvarig)
0708-93 89 88
[email protected]

Malin Skog (Hållbarhetsansvarig)
0700-36 96 26
[email protected]

Läs mer