Nyheter
Flere EU-lande modsætter sig EU’s natur-genopretningsplan – de ønsker mere fleksibilitet
Inden det planlagte ministermøde mandag i Bruxelles har flere EU-lande sået tvivl om EU’s ambitiøse plan for naturgen-opretning. Håbet om enighed blandt EUs medlemslande ser ud til at falme og smuldre, da både lande som Ungarn og Sverige nu afviser kompromis-udkastet og ønsker mere fleksibilitet i planlægningen af naturgenopretnings-indsatsen.
Naturgenopretning er en aktiv ændring af et område, så der opstår nogle ønskede naturkvaliteter. Som regel er der tale om at bringe et kultiveret område tilbage til en mere naturlig form, fx at genskabe søer, fjorde og vådområder, der er blevet udtørret for at skabe landbrugsjord.
Modstanden fra både Sverige og Ungarn skyldes ikke målene for naturgenopretningen, men snarere vejen til at nå dem. Ifølge planen skal EU-landene genoprette mindst 30 % af de omfattede naturområder inden 2030, med yderligere ambitioner om at nå 60 % inden 2040 og 90 % inden 2050.
Den svenske klima- og miljøminister, Daniel Westlén, udtaler forud for mødet på mandag, at der er sket fremskridt i forhandlingerne, men at der stadig mangler forståelse for, hvordan skovbrug fungerer. Han understreger behovet for mere fleksibilitet, så medlemslandene kan tilpasse indsatsen individuelt.
Mens EU-Parlamentet allerede har godkendt loven, det gjorde de efter en gyserafstemning i EU-Parlamentet, hvor der nu er givet grønt lys til en ny lov om genopretning af Europas natur. Afstemningen endte med 329 af de europæiske folkevalgte stemte for, mens 275 stemte imod. Men loven mangler stadig godkendelse fra EUs medlemslande. Ungarns miljøminister, Anikó Raisz, erklærer, at Ungarn støtter målene i EU-Kommissionens forslag, men mener, at medlemslandene kan nå dem uden behov og brug af EU-lovgivning.
Ungarns skiftende holdning kommer som en overraskelse i Bruxelles, da landet tidligere har udtrykt støtte til EU-Kommissionens forslag. Ministeren forklarer dog, at ændrede nationale prioriteter, herunder vægtningen af national uafhængighed og fødevaresikkerhed, har ført til dette skift i holdning.
Parlamentets største partisammenslutning, den konservative og kristendemokratiske gruppe (EPP), har nemlig i næsten et år forsøgt at få lagt lovforslaget i graven med argumentet om, at det er en trussel for fødevaresikkerheden, hvis naturen skal prioriteres på bekostning af landbruget. Den opfordrede derfor sine medlemmer til at stemme imod tirsdag.
Sådan stemte de danske medlemmer af Europa-Parlamentet:
For forslaget stemte:
- Pernille Weiss (K)
- Morten Løkkegaard (V)
- Bergur Løkke Rasmussen (M)
- Morten Helveg (R)
- Karen Melchior (løsgænger)
- Christel Schaldemose (S)
- Niels Fuglsang (S)
- Marianne Vind (S)
- Kira Marie Peter-Hansen (SF)
- Margrete Auken (SF)
- Nikolaj Villumsen (EL)
Imod forslaget stemte:
- Anders Vistesen (DF)
Følgende stemte blankt:
- Erik Poulsen (V)
Følgende afstod fra at stemme:
- Asger Christensen (V)
Kilde: Stemmelisten.
Spørger man Landbrug & Fødevarer, så er loven dog rigeligt ambitiøs, fastslår de overfor Altinget.dk
»Det er et meget ambitiøst stykke lovgivning,« siger man i Landbrug og Fødevarer. »Vi kan være bekymrede for, at det kan have en negativ indvirkning på vores fødevareproduktion. Men i forhold til det oprindelige forslag, har vi nu en forordning med væsentlige forbedringer.« slutter erhvervsorganisationen og meddeler samtidig at man forventer den samlede pakke bliver omsat til dansk lov på den bedst mulige måde.
Før loven kan træde i kraft, skal EU-landenes regeringer i Det Europæiske Råd give sit endelige ja til det samlede forslag.
De fremtidige skridt for forslagets vedtagelse, overlades nu til det belgiske EU-formandskab, som skal finde en vej frem i lyset af de uenigheder, der er opstået blandt EUs medlemslande.
Källa: FiskerForum