Mobilmenu
Mobilmenu
Hem
Nyheter
Om SFPO
Om Svenskt fiske
Medlemsinfo
Projekt
Länkar
Kontakt

Nyheter


2023-03-20

Ph.d.forsvar om lette fiskeredskabers påvirkning af havbunden

Fredag den 17. marts 2023 klokken 13.00 forsvarer Katrina Bromhall sin ph.d.-afhandling. Forsvaret kan følges fysisk på DTU i Lyngby.

Ph.d.-projektet »The effect of modified and lightweight fishing gears on benthic macrofauna« har undersøgt effekten af tre letvægts- eller modificerede fiskeredskaber. Formålet med undersøgelserne var at vurdere, om færre bunddyr døde, når der blev fisket med lette fiskeredskaber sammenlignet med konventionelle fiskeredskaber, der i vid udstrækning finder anvendelse i fiskeriet.

På verdensplan er fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber den væsentligste og efter flere eksperters mening, den hyppigste årsag til fysisk forstyrrelse af havbunden. Redskaber som de mener tungt slæbes hen over havbunden for at fange de fisk og skaldyr, der lever dér.

En måde at mindske påvirkningen af havbunden kan være at bruge lette fiske- og trawlredskaber, som har mindre direkte kontakt med havbunden.

Sådanne modificerede og lette fiskeredskaber er allerede introduceret i det kommercielle fiskeri i Danmark. Hidtil er det imidlertid ikke undersøgt eksperimentelt, hvilken indvirkning redskaberne har på havbundens makrofauna Det har ph.d.-studerende Katrina Bromhall, DTU Aqua, nu gjort.

Havbundens dyreliv er tæt forbundet med fysiske og kemiske forhold på havbunden og bruges derfor som indikatorer for havbundens sundhed. I projektet blev der taget prøver af havbundens makrofauna før og efter fiskeri samt i et kontrolområde, hvor der ikke blev fisket.

De undersøgte fiskeredskaber var en let muslingeskraber og et snurrevod, som begge anvendes i det kommercielle fiskeri i Danmark. Desuden omfattede undersøgelserne et modificeret tobistrawl, som er udviklet og afprøvet som et alternativ til det traditionelle tobistrawl.

I ph.d.-afhandlingen konkluderer Katrina Bromhall overordnet, at de lette fiskeredskaber, hun har undersøgt, reducerer fiskeriets indvirkning på havbundens makrofauna. Der er dog stadig en vis grad af påvirkning, og letvægtsredskaber eliminerer derfor ikke fuldstændig de fysiske skadevirkninger fra fiskeri. I stedet kan letvægts- og modificerede redskaber ses som en forbedring af eksisterende fiskeredskaber. I afhandlingen diskuterer Katrina Bromhall, hvordan resultaterne kan bruges i fiskeriforvaltningen, og om lette fiskeredskaber er et bedre alternativ, især i områder, hvor der er særlige beskyttelseshensyn, som i Natura 2000-områder.

 

Källa: FiskerForum




Arkivet.

Vad är SFPO?

Sveriges Fiskares Producentorganisation (SFPO) är Sveriges största organisation för yrkesfiskare och arbetar för att tillvarata våra medlemmars intressen.

Läs mer

Bli medlem

SFPO är Sveriges största yrkesfiskeorganisation, med runt 250 medlemsfartyg. Vi har medlemmar från Strömstad till Haparanda och fartygens storlek varierar från under 5 meter i längd till strax över 34 meter.

Alla yrkesfiskare är välkomna som medlemmar!

Läs mer

Kontakta oss

Peter Ronelöv Olsson (Ordförande)
0705-55 31 87
[email protected]

Teija Aho (Vice Ordförande)
0763-75 80 32
[email protected]

Fredrik Lindberg (Ombudsman)
0705-70 41 14
[email protected]

Marika Nilsson (Ekonomiansvarig)
0708-93 89 88
[email protected]

Ingemar Berglund (Utredare)
0760-26 40 44
[email protected]

Mathias Ivarsson (Ombudsman)
0707-77 19 32
[email protected]

Läs mer