Nyheter
Claus troede, han skulle fiske som 70-årig
Som konsekvens af kvotereduceringer på fiskeriet i Østersøen, har Claus Steenmann søgt ophugningsstøtte for sin kutter R200 Cometen. Han har altid troet, at han skulle fiske, til han selv sagde stop. Men nu har andre tvunget ham til det.
Tilbage i 1987 flyttede Claus Steenmann til Bornholm.
Han så en fremtid i fiskeriet, og tænkte derfor, at han som ung mand ville prøve lykken på nogle af Danmarks østligste fiskerihavne.
I dag venter han på den ophugningsstøtte, der i øjeblikket er sat på pause på grund af regeringsforhandlinger, imens han kæmper med næb og klør for at kunne betale sin kutter.
Og tanken om, at han skal sejle sin kutter til en havn langt hjemmefra for at få den ophugget, gør ondt.
- Den (kutteren, red.) har betydet alt. Alt det der med, at man kan gå uden at tænke på, at det er et arbejde. Jeg har bare gjort tingene, uden at tænke på, at det var et arbejde. Det har jo været min hobby hele vejen igennem. Og når jeg tænker tilbage, hold kæft hvor har jeg egentligt haft det godt, fortæller Claus Steenmann.
Med 35 års fiskeri i Østersøen i bagagen, så er det også svært for Claus Steenmann at se det hele forsvinde foran øjnene på ham, når han som 55-årig troede, at han skulle fortsætte 15 år endnu i fiskeriet, til han blev 70.
- De sidste fire til fem år har bare ikke været godt økonomisk. Man bliver ked af det indeni. Det tager hårdt på en, siger Claus Steenmann.
En parasitplage
Der er mange årsager til, at fiskekvoterne er reduceret for blandt andet torsken.
Én af årsagerne er den parasitorm, som inficerer torskens lever.
Gråsælerne i Østersøen har i deres mave en parasitorm, som den videregiver til vandet gennem afføring. I afføringen er der massevis af æg fra parasitormen, der optages af små krebsdyr. De små krebsdyr bliver spist af mindre fisk, som så bliver spist af torsken, hvorefter den inficerer torskens lever.
Kurt Buchmann har studeret torsken, sælerne og parasitterne i Østersøen i mere end 40 år, og ifølge ham er den stigende sælbestand i Østersøen et problem.
- Når jeg førhen skulle finde en enkelt ormelave fra sæler i torsk, skulle jeg undersøge fem torsk. Og så ville jeg finde én enkelt orm, måske to hvis jeg var heldig. Men her igennem de sidste 10 år, når vi har undersøgt torsk, så har det jo været alle torsk, der har været inficeret. Og der kan man finde op til flere hundrede ormelaver i én enkelt torsk, fortæller Kurt Buchmann, der er professor i akvatisk patobiologi ved Københavns Universitet.
Parasitormen svækker blandt andet torsken, og gør den til et nemmere bytte for sælen.
Man regner med, at der nu er omkring 40-50.000 individer af gråsæler i Østersøen, og Claus Steenmann er heller ikke i tvivl om, at det er et stort problem.
- Det kan jo ikke passe, at garnfiskeriet forsvandt i løbet af to til tre år, fortæller fiskeren og fortsætter:
- De har jo ikke lyttet. De har bare ladet det stå til. Og nu står vi bare her og skal have skåret vores både op, fortæller Claus Steenmann om en manglende politisk handling for at løse problemet.
- Hvorfor har hun ikke gjort nok for os?
Som bornholmsk valgt politiker og miljøminister igennem flere år, er det især Lea Wermelin, som Claus Steenmann mangler handling fra.
- Jeg synes, at det er sørgeligt, at vi er kommet hertil. Og at der ikke har været nogen, der har villet lytte, siger Claus Steenmann.
Da sælen er et dyr fredet under EU-lovgivning, er det ikke nemt at pille ved dens fredningsstatus. Der har ellers været mulighed for at regulere på sælbestanden, men det blev kun til 42 sæler på seks år.
Sælreguleringen stoppede per 1. januar i år, fordi fiskekvoterne på laks og torsk er sænket betragteligt. Miljøstyrelsen skønner dermed, at betingelserne for ordningen ikke længere er opfyldt, og den bliver derfor sat på pause.
- Hvorfor har hun ikke gjort nok for os? Hvorfor har hun ikke kæmpet nok for os? Hvorfor har hun ikke været ude i alle lande og banket i bordet, og nede i EU for at gøre noget?
Det er nogle af de spørgsmål, som Claus Steenmann sidder tilbage med.
Lea Wermelin, der lige i øjeblikket er fungerende miljøminister grundet regeringsforhandlinger, erkender, at der ikke er gjort nok for de bornholmske fiskere.
- Helt åbenlyst er svaret, at der ikke er blevet gjort nok, svarer Lea Wermelin.
Men det har været en svær kamp at tage i EU-regi.
- Det, vi har gjort, har ikke været nok til at stoppe det generelle problem. Og der har vi altså brug for, at de andre lande også melder sig lidt ind i kampen. Jeg synes, at det er en fejl, når nogle af de andre lande alene kigger på fiskeriets rolle. Vi har jo haft rigtig svært ved at kigge på eksempelvis sælernes rolle i forhold til vores fiskebestande. Altså de her parasitter. Er det bæredygtigt, hvordan kan vi kigge på det. Det har vi fået sat et arbejde i gang med nu, men det har taget meget lang tid, fortæller miljøministeren.
Men Claus Steenmann har mistet troen på politikerne, på Østersøen og på det fremtidige fiskeri på Bornholm.
- Det er så skræmmende, så jeg ikke tør at fortsætte som fisker. Jeg stoler ikke på dem, der er valgt ind til at bestemme. Så er det bare slut jo, siger Claus Steenmann.
Vil du høre mere om fiskeriet, Claus Steenmann og andre bornholmske fiskere, der lige nu kæmper en hård kamp for at holde hovedet oven vande, så kan du se programmet 'Fiskeriets forfald i Østersøen,' der belyser konsekvenserne af et fiskeri, der er blevet erklæret dødt.
Her bliver spørgsmålet om fiskeriets mulighed for at vende tilbage til Bornholm også rejst.
Det kan ses på play.tv2.bornholm.dk ved at trykke på linket herunder.
Länk till "Fiskeriets förfald i Östersöen"
Källa: TV 2 / Bornholm