Nyheter
Der er fokus på nye svenske Natura 2000 områder i Kattegat
Interessen for placeringen af fire Natura 2000 områder, som Sverige har udpeget i Kattegat, er stor.
– Jeg kan forstå, der er tale om store områder. Det her lyder som noget stort, siger Steen Jørgensen, formand for Hundested Fiskeriforening.
Flere af de lokale fiskere har således bedt om at få mere information om placeringen af koordinaterne på områderne.
– Vi har fået VMS-data for områderne. Vi forlanger flere data, fortæller Ole Lundberg Larsen, underdirektør i Danmarks Fiskeriforening PO
En af fiskerne fortæller, at hans fiskeri starter på Grundene i maj og fortsætter til september.
Ole Lundberg Larsen forklarer, at det er svenskerne, der har udlagt områderne. Og DFPO har via den svenske fiskeriforening fået nys om udpegningen og har derfor skrevet et brev omkring de danske interesser i området.
I Sverige lægges der op til lukkeområder, mens der i den danske tradition for udpegning af Natura 2000-områderne ikke lægges op til en fuldstændig lukning, men hvor der laves aftaler om begrænsninger.
– Vi har involveret os vældig meget i det og skrevet et høringssvar. Og vi er ikke færdige med det, sagde Ole Lundberg Larsen, der nævner, at DFPO´s Kattegat/Skagerrak-udvalg har fokus på udpegningen og følger det.
Ole Lundberg Larsen fortæller, at det endelige forslag skal i officiel høring også i Danmark.
Länk: http://fiskeritidende.dk/der-er-fokus-paa-nye-svenske-natura-2000-omraader-i-kattegat/