Nyheter
Eniga danska fiskare - Vi vill icke kameraövervakas
Danmarks Fiskeriforening tager stærkt afstand fra ministerens planer om kamera på fiskefartøjer i Kattegat og samler fiskerne til medlemsmøde. For nu er nok nok !
Det kan ikke siges tydelig nok! De danske fiskere vil ikke overvåges med kamera!
Så klar er meldingen fra Danmarks Fiskeriforenings formand, Svend-Erik Andersen, og en samlet bestyrelse, efter der onsdag den 8. januar var ekstraordinært bestyrelsesmøde med fokus på fiskeriminister Mogens Jensens beslutning om at indføre kamera i fiskeriet i Kattegat.
Truslen om kamera skaber store frustrationer i fiskeriet, og derfor indkalder foreningen alle fiskere til medlemsmøde. Her vil det være muligt at give sin mening til kende. Også ministeren deltager, så han kan forklare og forsvare sin idé.
- Vores medlemmer ønsker ikke kameraovervågning, og vi har fra start sagt klart nej. Kameraovervågning er en unødig kontrolinstans og mistænkeliggørelse af de danske fiskere, siger Svend-Erik Andersen, som især undrer sig over ministerens enegang i EU, hvor han hev beslutningen om kamera på danske fartøjer op ad skuffen uden et bagvedliggende analysearbejde, dialog og – ikke mindst – fælles fodslag i EU.
- Hvorfor skal danske fiskere ikke behandles på lige fod med de andre fiskere i EU? Der skal være fælles spilleregler for EU-fiskere. Det lader til, at man er villig til at eksperimentere med den danske fiskerisektor, som i forvejen står i en svær situation.
For foruden kamera, skaber drastiske nedskæringer i kvoterne 2020, især for torsken i Nordsø, Skagerrak, Kattegat og Østersø, stor usikkerhed for fiskeret. Og netop denne situation vil også være mulig at diskutere på mødet.
I 2020 forventer fiskerierhvervet, at bruttoomsætningen i dansk fiskeri vil komme under pres; alene på grund af reduktioner i torskekvoten kommer dansk fiskeri til at mangle en bruttoomsætning på en kvart miljon danska kronor i 2020 i forhold til 2019.
Källa och länk: Fiskerforum (DK)