Nyheter
Godt jomfruhummerfisker, men ikke meget konsum
Det er ikke mange fisk, AS 238 Nordskov fanger. Til gengæld er det et udmærket jomfruhummerfiskeri.
Hummertrawleren AS 238 Nordskov ligger nord for Skagen og slæber tirsdag eftermiddag, da Fiskeri Tidende ringer til skipper Peter Skov for at høre, hvordan det går med fiskeriet. Og skipper er sådan set ganske godt tilfreds med fiskeriet efter jomfruhummer, men:
- Der er ingen fisk i vores fangster. Det er meget få kilo, vi får med op. Sådan har det været hele året, siger skipper.
Når der ikke er så mange fisk, er det jo godt, at deres hovedfiskeri er jomfruhummer. For her går det godt nok.
- Det har været godt fiskeri i år. Ja faktisk i de senere år, har jomfruhummerfiskeriet været godt. Og så kan man leje dem til en fornuftig pris, hvilket er heldigt for mig, for jeg har ikke kvote på noget, andet end et par hundrede kilo rødspætter. Så det er jo godt, at der er så mange af dem, at lejeprisen holder sig på et fornuftigt niveau, siger skipper, som lander jomfruhummeren til Læsø Fiskeindustri.
Läs hela nyheten: https://fiskeritidende.dk/nyheder/fiskeri-her-nu/godt-jomfruhummerfisker-men-ikke-meget-konsum/