Nyheter
Norge og Storbritannien snupper 59 procent af den samlede makrel TAC i Nordøst Atlanten
Den norske makrelkvote for 2023 bliver således 249.870 tons og den britiske bliver på 210.814 tons ud af en samlet kvote for det Nordøstlige Atlanterhav på samlet 782.066 tons.
Det skriver det norske Fiskeribladet
Norges andel af kvoten er fastsat til 31,95 pct. Ifølge aftalen er der dog en aftale om at overføre 24.635 tons fra Norge til Storbritannien, dette til gengæld for norsk adgang til fiskeri i den britiske zone.
Efter kvotebytte og overførsler fra sidste år ender årets norske makrelkvote på 249.870 tons. Norge må i år fiske 135.141 tons makrel i den britiske zone. Den britiske kvote bliver på 210.814 tons, hvilket er 26,96 procent af den samlede kvote ifølge den aftale, der nu er underskrevet. Dette var før overførslen fra Norge.
Norges fiskeri- og havminister Bjørnar Skjæran siger i en kommentar til aftalen, »Storbritannien og Norge er de to største makrelnationer, og denne aftale er derfor et vigtigt skridt mod endnu bedre forvaltning af makrelbestanden og reduceret fiskeripres. Det havde selvfølgelig været rart, hvis vi havde indgået en aftale, der også omfattede de andre kyststater, og jeg håber, at det eksempel, Norge og Storbritannien nu viser, vil bidrage til, at de andre kyststater på sigt følger trop,« siger den norske minister.
Makrelforhandlingerne startede i London i midten af oktober måned sidste år. I december lykkedes det for kyststaterne, at nå til enighed om den samlede kvote for 2023, men ikke hvordan den skulle fordeles eller hvordan makrelen skulle forvaltes.
Deadline for aftalen var oprindeligt den 31. marts 2023, men det er kun Norge og Storbritannien der har formået at nå til enighed om fordelingen for 2023. De andre kyststaterne, der forhandler om makrel, er ud over Norge og Storbritannien, Island, EU, Færøerne og Grønland. Rusland er kun med som observatør.
Fakta
Norge, EU og Færøerne indgik i 2014 en femårig rammeaftale om forvaltning af makrel, som blev forlænget til 2020 i 2018.
Norge ønskede at fortsætte dette med fire parter efter Brexit i 2021, men Storbritannien ønskede ikke at fortsætte punktet om gensidig zoneadgang, som var meget vigtigt for Norges flåde. Der var derfor ikke grundlag for en ny aftale.
Norge har, ligesom de øvrige partier, siden fastsat sine egne nationale kvoter. I 2023 blev der indgået en aftale med Storbritannien om kvoter og zoneadgang. De øvrige kyststater er ikke en del af denne aftale
Kilde: Stortingsmelding 8: Norges fiskeriaftaler
Fiskeri i britisk zone
Forhandlingerne om en ny samlet fordeling for 2024 starter igen til efteråret, oplyser det norske Erhvervs- og Fiskeriministeriet og fortsætter, at aftalen med briterne indebærer enighed om størrelsen af de nationale makrelkvoter, overførsel af makrelkvoter og styrket videnskabeligt samarbejde.
Hele aftalen, som blev underskrevet den 8. juni, kan læses (engelsk)
Källa: FiskerForum