Nyheter
Ophugningsstøtte: Sidste punktum for fiskeriet
I weekenden kunne TV 2/Bornholm fortælle, at femten af de sidste bornholmske erhvervsfiskere har fået tilsagn om ophugningsstøtte. Dermed kan det være ubønhørligt forbi med den sidste rest af det bornholmske erhvervsfiskeri.
15 bornholmske fiskere fik forleden tilsagn om ophugningsstøtte og kan dermed træde ud af erhvervet. Det kan være sidste punktum i fortællingen om erhvervsfiskeriet på Bornholm.
- Det er ikke helt slut, men det er på et meget, meget lavt blus, når de her femten fartøjer, bliver pillet ud af ligningen, lyder det fra formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen.
12 af de 15 fiskere er medlem af Bornholm og Christiansø's Fiskeriforening, der med dem mister næsten halvdelen af de aktive medlemmer der er tilbage, og det er derfor uvist, hvordan foreningen vil se ud i fremtiden, forklarer formanden.
- Hvordan vi står, når vi rammer næste efterår, det har jeg slet ikke overblik over endnu. Støvet skal lige lægge sig, siger Thomas Thomsen.
Det bornholmske fiskeri har været presset i årevis, men forfatter og tidligere sømand Ivar Holm og havnefoged Tom Nielsen, som TV 2/Bornholm mandag satte i stævne på Tejn Havn, kan huske dengang fiskerne havde deres storhedstid.
- Der blev lavet mange penge på det dengang. Og det kom mange mennesker på Bornholm til gode, siger Ivar Holm.
Han var i 1970'erne forstander på Skipperskolen på Bornholm og uddannede i massevis sømænd til den bornholmske fiskerflåde.
Han husker, at der til fiskeriforeningens generalforsamling i 1978 blev berettet, at der året før, var landet for 500 millioner kroner fisk på Bornholm.
- I vore dage svarer det til omtrent fire milliarder kroner. Så der var virkelig økonomi i det på det tidspunkt, siger Ivar Holm.
I 1970'erne og 1980'erne har der været over 500 både i den bornholmske fiskerflåde. I dag er der kun et par håndfulde fiskefartøjer tilbage. Havnefoged Tom Nielsen er kommet på Tejn Havn, siden han var barn, og han kan huske, hvordan de tungt lastede kuttere måtte holde i kø for at losse, når de kom hjem fra fisketogterne.
- Der var virkelig fart på hernede i havnen dengang. Kutterne kom nogle gange ind så tungt lastede, at vandlinjen gik helt op til skibets nummer, siger Tom Nielsen.
Og fiskernes succes havde stor indflydelse på den samlede bornholmske økonomi, forklarer Ivar Holm.
- Man regnede med, at det var over 20 procent af Bornholms befolkning, der var beskæftigede enten direkte i fiskerierhvervet eller i nærliggende erhverv. Det anslås, at for hver fisker, der var på havet, var fire-fem personer på landjorden, der var beskæftiget i nærliggende erhverv. Så på det tidspunkt var fiskeriet Bornholms suverænt største erhverv, siger Ivar Holm.
I slutningen af 80'erne var fiskebestanden i Østersøen stærkt dalende, og hårde kvoter satte en stopper for erhvervseventyret. Det kunne mærkes på aktiviteten i havnene.
- Når man kom ned på havnen, var der ikke ligeså travlt. Fiskerne kom ikke længere ind med så mange fisk, og mange fiskere fandt på noget andet at lave. Det gik bare langsomt ned ad bakke, husker Tom Nielsen.
Selvom der stadig er trafik i havnene på Bornholm i form af lystbåde, turister og hobbysejlere, så er det ikke det samme, som dengang der blev hevet fisk op af Østersøen, mener han.
- Det var bare en helt anden tid dengang. Nu har vi masser af lystbåde, og det er på alle måder rart og hyggeligt, men jeg savner personligt fiskeriet rigtig, rigtig meget, siger Tom Nielsen.
Spørger man Ivar Holm, så skal vi ikke regne med at se nogen nævneværdig form for erhvervsfiskeri på Bornholm nogensinde igen.
- De sidste aktive fiskere vi har, har de senere år måttet fiske i Kattegat og Nordsøen, og må pendle frem og tilbage for at passe familien. Eller også er de helt flyttet fra Bornholm. Så vi får aldrig fiskeriet op og stå igen. Det tror jeg ikke, siger Ivar Holm.
Källa: TV2 / Bornholm