Nyheter
Sælerne mæsker sig i torsk og spreder sygdomme til fiskene
I regi af Fisker-Forsker Netværket havde Jane Behrens, seniorforsker hos DTU Aqua og Lotte Kindt-Larsen, forsker hos DTU Aqua i samarbejde med Bornholms- og Christiansøs Fiskeriforening onsdag i indeværende uge indkaldt til sælmøde i fiskeriforeningens nye lokaler i Aakirkeby. Og det blev et velbesøgt møde, hvor lokale fiskere, lokale politikere og andre interessenter troppede op for at høre nyt om den forskning, der foregår hos DTU Aqua omkring sæler i Østersøen.
Formanden for Bornholms- og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen bød gæsterne velkommen, inden han gav ordet til Lotte Kindt-Larsen.
Altædende
I sit indlæg kom Lotte Kindt-Larsen ind på, hvad især gråsælerne æder og ikke mindst, hvor meget de æder.
– Ved at indsamle og analysere indholdet af sæl-lorte fire steder i Østersøen – Tat, Rødsand, Utklippan og Mäklippan – har vi kigget på, hvad gråsæler æder hen over året, om de har nogle præferencer. Og så har vi kigget på, hvor meget de æder, lød det blandt andet fra Lotte Kindt-Larsen, som også fortalte, at man tidligere udelukkende kiggede efter otolitter – altså fiskens øresten – i sælernes afføring. Men da sælerne ikke altid æder hele fisken, giver det ikke et retvisende billede af, hvor meget de æder. For når de ikke æder fiskens hoved, finder forskerne ikke otolitterne.
– Derfor er man nu også begyndt at kigge efter dna i sælernes afføring. Vores resultater viser, at i prøverne fra Tat, som har mest relevans for Bornholm, er det torsk, der er gråsælernes fødekilde nummer 1. Men vi har også fundet dna fra sild, brisling, fladfisk og hornfisk i deres afføring, fortalte Lotte Kindt-Larsen.
Der er dog et forskningsmæssigt problem med at kigge efter dna-spor i gråsælernes afføring.
– problemet med dna-undersøgelser er, at vi ikke ved hvor mange fisk der er blevet spist – kun at arten er blevet spist. Derfor skal vi nu sammenlægge resultaterne fra otolit-prøverne og dna-prøverne. Og vi skal se på, hvor sælen er henne i forhold til, hvad den æder. De æder noget forskelligt alt efter hvor de er henne, sagde Lotte Kindt-Larsen om næste step i sæl-forskningen.
Sultne sæler
Omkring Bornholm er det hovedsageligt torsk, gråsælerne æder – og det er nogle sultne dyr, som de lokale fiskere er oppe imod.
– Sæler æder, hvad der er tilgængeligt for dem. Og omkring Bornholm er det altså hovedsageligt torsk. Vi er kommet frem til, at en gråsæl æder ca. 3,8 kg. torsk om dagen. Det løber op i 1.370 kg. torsk pr. sæl om året, lød det fra Lotte Kindt-larsen.
Sygdom
At sælerne æder masser af fisk behøver man ikke fortælle de bornholmske fiskere. Det har de været klar over i mange år efterhånden. Et endnu større problem kan være de parasitter – leverorm – som sælerne overfører til torsken, hvilket igen kan være forklaringen på, hvorfor torsken i den østlige Østersø er blevet meget magre over de senere år og desuden vokser langsomt.
De undersøgelser, som DTU Aqua laver af den sæl-relaterede leverorm i torsken, udspringer af observationer foretaget af Professor Kurt Buchmann ved København Universitet, forklarede seniorforsker hos DTU Aqua, Jane Behrens.
– Han viste i publikationer i 2014, at forekomsten af leverorm i torsk ved Bornholm er steget markant gennem de senere år i takt med, at antallet af gråsæler er steget. Gråsæl er slutvært for denne parasit, og torsken er en af flere såkaldte transportværter. Derimod havde torsken kun ganske få leverorm i 1980erne, og dengang var der meget få sæler i Østersøen også. Et lignende billede ses ved den polske kyst, fortalte Jane Behrens.
Vigtigt organ
Torsken i den østlige Østersø har det ikke godt for øjeblikket. Det kan ifølge Jane Behrens skyldes en kombination af flere faktorer, blandt andet et ændret fødefelt, og at iltforholdene til stadighed forringes.
– Men leveren er også et meget vigtigt organ for fisken, så vi har kastet os over at undersøge, om mange parasitter i leveren påvirker fiskens sundhedstilstand, sagde hun og fortsatte:
– Derudover har vi set på forekomsten af leverorm i torsk fra 9 områder, for at finde ud af om leverormen hovedsagligt forekommer ved Bornholm, eller om den også er andre steder, fortalte Jane Behrens, som også kunne fortælle, at de har bornholmsk fangede fisk gående i en fiskestald i Lyngby til nærmere undersøgelser.
– Vi har lige nu levende torsk, som er fanget ved Bornholm i oktober i år, gående i vores fiskestald på DTU Aqua i Lyngby. Vi måler fiskenes stofskifte, for at se, om parasitterne har en effekt på dette, det vil sige om det koster fisken energi at ’huse’ parasitten. Vi ser også på en række enzymer i blodet for at undersøge for forskellige typer af leverskader. Så vores teori er, at hvis leveren bliver skadet af parasitterne, så vil det ses som ændret niveau af et eller flere af disse enzymer. Vi har disse resultater i løbet af foråret, lød det fra Jane Behrens
Registrering
Forsøgene, som DTU Aqua udfører, er tidskrævende og omkostningstunge, men nødvendige hvis man skal komme frem til en forståelse af, hvad der sker.
– Som supplement til disse forsøg har vi påbegyndt registrering af levereorm i torskelever på alle vores moniteringstogter. Det er en nem og billig måde at holde øje med den rummelige og tidslige udvikling på. De fleste andre Østersølande gør det samme nu, lød det altså fra Jane Behrens.
Länk: http://fiskeritidende.dk/saelerne-maesker-sig-i-torsk-og-spreder-sygdomme-til-fiskene/