Mobilmenu
Mobilmenu
Hem
Nyheter
Om SFPO
Om Svenskt fiske
Medlemsinfo
Projekt
Länkar
Kontakt

Nyheter


2018-03-15

Skyd ikke budbringeren – en opfordring til at byde biologerne velkommen

KLUMME 

Af Michael Andersen

chefbiolog, Danmarks Fiskeriforening PO

Denne udtalelse (altså den første linje) tilskrives blandt mange andre den græske filosof Sophokles og såmænd også gode gamle Shakespeare. Meningen er ret tydelig; at en ubehagelig hændelse ikke forsvinder blot fordi man forhindrer nogen i at tale om den. I den konkrete situation – ovenpå DRs oversimplificerede indslag om udsmid af fisk i Østersøen – har jeg noteret mig, at nogle fiskere har vendt deres forståelige vrede og frustration over det ret fladpandede indslag i DR, mod DTU Aqua og nægtet observatører adgang ombord.

Med henvisning til ovenstående citat kan man selvfølgelig spørge sig selv, hvorvidt budbringeren er DTU Aqua eller DR. Der er nogen der mener, at DRs selvfedme er legendarisk og man kan i hvert fald konstatere, at påstanden om, at de skulle have lavet deres egen selvstændige undersøgelse af problemet, i hvert fald er helt åbenlyst forkert. Det tal på 1.300 tons genudsatte torsk i Østersøen som nævnes i programmet, er faktisk det tal som DTU Aqua har indberettet til ICES allerede i 2017, til brug for den bestandsvurdering der ligger til grund for kvotefastsættelsen. Dermed er det også lidt uheldigt, når eksperten fra DTU udtaler sig om hvorvidt det er et problem i forbindelse med bæredygtigheden og den videnskabelige vurdering. DTU har jo (i hvert fald et bud på) tallet for pokker… Imidlertid har de fleste som har været i kontakt med medierne formodentlig oplevet, at klipning og journalistisk vinkling kan sætte en ellers fornuftig udtalelse i et lidt skævt lys og derfor skal man måske lige tage citatet med et gran salt.

Forkerte billeder

Man kan også undre sig over, at DR har vurderet, at historiske optagelser af discard af sej i Skagerrak og optagelser fra en svensk trawler der ønskede at demonstrere mod det tåbelige forvaltningssystem de dengang havde i Sverige, skulle underbygge historien om ulovlig discard i dansk torskefiskeri Østersøen. Hvis optagelserne overhovedet dokumenterer noget som helst, så er det da, at der ikke er tale om en særlig dansk disciplin. ICES vurdering af den samlede discard af torsk i Østersøen i 2016 er mere end 4.000 tons, så at fremhæve danske fiskere som særligt ulovlige holder ingen steder.

Under alle omstændigheder har det simplificerede indslag i DR, forståeligt nok, fået en række fiskere til at reagere.

Det er selvfølgelig helt rigtigt, at man kan angribe det tal som DTU Aqua beregner. Det kan godt være at det i virkeligheden burde være lavere – og det kan også godt være at det er højere – men det er ikke det der er problemet. Problemet er, at der – i lodret modstrid med loven – foregår udsmid af små torsk i Østersøen. Det er ikke noget DTU Aqua (eller Danmarks Radio) har fundet på. Det er noget som nogle fiskere (af årsager som er meget mere komplicerede end det fremgik af DR indslaget – se klumme andetsteds i avisen) har følt sig tvunget til at gøre.

Det er dog helt urimeligt at klandre DTU Aqua, der som offentligt betalt forskningsinstitution ikke kan sidde og lyve om deres indsamlinger. Det er en ubehagelig sandhed, men det er jo ikke løgn. Når en af mine bekendte bliver stoppet for at køre for hurtigt, så begynder han (!) jo heller ikke at diskutere hvorvidt vejen er meget lige og om 80 km/t er rimeligt – vel?

Samarbejd

Det er ikke længe siden, at man i Fiskeritidende kunne læse en varm anbefaling fra DFPO om at medtage observatører fra DTU Aqua når man blev kontaktet. Denne anbefaling vil jeg som chefbiolog i foreningen gerne stå helt fast på. Det tjener ikke fiskeriet eller den enkelte fisker noget godt, at forsøge at forhindre, at biologerne får et reelt billede af hvad der foregår i fiskeriet. Jeg er overbevist om, at ud over det tab i erhvervets noget skrammede renomme som er resultatet af sommerens urimelige hetz mod et erhverv der er drevet efter loven, så vil fiskerne blive de første ofre for et manglende samarbejde med biologerne.

Jeg forstår godt at, man bliver sur og synes at ”systemet” behandler sagen urimeligt. Jeg forstår også godt, at man ønsker at markere, at man bliver udsat for åbenlyse uretfærdigheder, men at reagere ved at nægte biologerne adgang til fartøjerne og dermed til de data som erhvervet er afhængige af, svarer mest af alt til at save den gren over som man sidder på – eller at skyde budbringeren.


Länk: http://fiskeritidende.dk/skyd-ikke-budbringeren-en-opfordring-til-at-byde-biologerne-velkommen/




Arkivet.

Vad är SFPO?

Sveriges Fiskares Producentorganisation (SFPO) är Sveriges största organisation för yrkesfiskare och arbetar för att tillvarata våra medlemmars intressen.

Läs mer

Bli medlem

SFPO är Sveriges största yrkesfiskeorganisation, med runt 250 medlemsfartyg. Vi har medlemmar från Strömstad till Haparanda och fartygens storlek varierar från under 5 meter i längd till strax över 34 meter.

Alla yrkesfiskare är välkomna som medlemmar!

Läs mer

Kontakta oss

Peter Ronelöv Olsson (Ordförande)
0705-55 31 87
[email protected]

Teija Aho (Vice Ordförande)
0763-75 80 32
[email protected]

Fredrik Lindberg (Ombudsman)
0705-70 41 14
[email protected]

Marika Nilsson (Ekonomiansvarig)
0708-93 89 88
[email protected]

Ingemar Berglund (Utredare)
0760-26 40 44
[email protected]

Mathias Ivarsson (Ombudsman)
0707-77 19 32
[email protected]

Läs mer