Nyheter
Store huller: Hver femte rødspætte svømmer ud af Kims trawl
21 procent. Så mange rødspætter svømmer ud af det fiskenet, som Kim Lykke Petersen er pålagt at bruge. Det viser nye tal fra DTU Aqua.
Hver gang kutteren Annika hiver fisketrawlet ind i Kattegat, er hver femte rødspætte allerede svømmet ud igen. Det dokumenterer DTU Aqua i en ny undersøgelse.
Forskerne har været ude at fiske med Kim Lykke Petersen, der gentagne gange har råbt op om problemet. Ved hjælp af et ekstra net uden om kutterens trawl har de fanget og talt de undslupne fisk.
Og Djursland-fiskeren er glad for, at der nu er bevis for hans påstand.
- Min reaktion er positiv, fordi resultatet viser, det som jeg hele tiden har sagt – at fiskene svømmer ud.
På den anden side er han bekymret.
- Jeg håber, at reglerne nu ændrer sig, for ellers kan jeg da godt frygte, hvor det bærer henad. Der er jo ingen, der kan leve af at tabe penge hver dag, og det er inderst inde, det vi gør, siger han.
Ingen torsk reddet af de ekstra store huller
Kim Lykke Petersen har flere gange brokket sig over, at han skal fiske med store 300 mm paneler i sit fisketrawl. De store huller skal være der, for at eventuelle torsk frit kan svømme ud den vej.
Han har fastholdt, at der sjældent er torsk, hvor han fisker i Kattegat, og at rødspætter og andre fisk i stedet svømmer ud den vej.
- Og skulle du fange en torsk, er det jo ikke den, der skal ødelægge et helt fiskeri med søtunger, rødspætter og jomfruhummer. Det er jo det, der er vores hovedindtægt, siger Kim Lykke Petersen.
DTU Aqua har også set på, om det særlige fiskeudstyr har beskyttet torsken i Kattegat. Det er hele intentionen bag det særlige krav.
Hvordan har de talt fiskene?
Rent lavpraktisk sejlede en medarbejder fra DTU Aqua ud med Kim Lykke Petersen adskillige gange i august og september måned.
Her lagde de et finmasket net udenom det normale fisketrawl. På den måde kunne de efter hvert træk tælle, hvor mange fisk, som blev i fiskerens net, og hvor mange som svømmede ud igen.
I gennemsnit over de 20 træk med fisketrawlet svømmede 21 procent af rødspætterne ud.
Ingen store torsk blev fanget. Det er ellers dem, som de store 300 mm store huller - også kaldet paneler - i fisketrawlet er indsat for at beskytte. Der var et par små et-årige torsk, som ifølge DTUA Aqua uanset hvad ville være svømmet ud af fisketrawlet - også uden de store paneler.
Kutter Annika er et mindre faretøj på under 10 meter. Fordi kutteren er så lille, kan den ikke sejle videre, når den skal hive fisketrawlet med fisk op. Det kan en større kutter godt klare. Når kutteren lægger stille, så bliver det nemmere for fiskene at svømme ud af de 300 mm store huller.
Det er der ingen umiddelbare tegn på, forklarer Ludvig Ahm Krag, der er professor i innovation i fiskeriteknologi ved DTU Aqua.
- I den pose, som Kim fisker med, har det ikke været en eneste torsk. I det net, vi har lagt udenom hans, har der været enkelte små et-årige torsk, siger Ludvig Ahm Krag.
Er de svømmet ud af de store paneler, som er indsat i fisketrawlet? Eller kan de svømme ud, hvor som helt igennem fiskenettet?
- Torsk på den størrelse kan svømme ud hvor som helst.
Danmarks Fiskerforening: - Reglerne skal ændres
Nu er der altså bevis for, at 21 procent af rødspætterne svømmer ud igen. Og det er en væsentlig mængde, mener Danmarks Fiskeriforening.
- Jeg håber, at reglerne bliver lavet sådan, at det bliver muligt for Kim og andre små kuttere at fiske effektivt, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, og fortsætter:
- Vi er allerede gået videre med det overfor de danske myndigheder for at få dem til at sige, det er nødvendigt at få lavet en regelændring. Det er et langt, tungt system, men vi håber at få ministeriet og ministeren til at tage fat i sagen igen.
Kim Lykke Petersens kutter er under 10 meter lang, og pga. størrelsen så skal kutteren stå stille, når han trækker sit trawl ind. Og det er her, at fiskene kan svømme ud igen, mener han.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (Venstre), er i udlandet og har ikke mulighed for at kommentere. I stedet henviser ministeriets presseafdeling til regeringspartiernes fiskeriordførere.
Socialdemokratiets fiskeriordfører Bjarne Laustsen har tidligere mødt fiskeren fra Djursland, da Kim Lykke Petersen havde foretræde for Fiskeriudvalget.
- Det her virker til at dokumentere, at fiskeren har en god sag. Han skader ikke torskebestanden, og det er vigtigt, at fiskeriet foregår skånsomt og selektivt og gør mindst muligt skade på naturen, siger han og fortsætter:
- Når DTU Aqua laver optællingen, går det fra at være påstand mod påstand til at blive syn for sagn. Jeg kører videre med det og beder ministeren om at lægge pres på EU-systemet.
Kameraovervågning af jomfruhummer-kuttere i Kattegat
Det hele er noget komplekst. Kim Lykke Petersen fanger også jomfruhummere i Kattegat. Her er kuttere pr. 1. juli 2022 blevet pålagt at have overvågningskamera med.
Det skyldes bekymring for, om fiskerne har fejlrapporteret, hvor mange torsk de reelt set fanger som bifangst, når de hiver jomfruhummere og andre fisk op. Torsken er stadig i en kritisk tilstand i Kattegat. Selvom en fanget torsk er for lille til at må blive solgt og spist, så skal fiskeren i dag tage den med på land og registrere det. Det kaldes landingspligten.
Her viser et nyt studie, at fiskerne med våervogningskamera registrer flere torsk som bifangst, end de gjorde førhen-
Kim Lykke Petersen fisker uden et overvågningskamera. Derfor skal han bruge de ekstra store paneler på 300 mm, som skal beskytte torsken. Havde han et kamera på, så kunne han bruge de lidt mindre paneler på 270 mm - altså en forskel på 3 centimenter.
Han erkender, at svindet af rødspætter og andre fisk nok ville være lavere, hvis han valgte at få et overvågningskamera.
- Men forskellen ville ikke være stor, og og det er ikke der, vi har problemet. Og det der med overvågning, det er fint nok, men er vi der, hvor vi bare skal overvåges hele tiden? Vi har vores egne kvoter, og jeg kan ikke fiske det, som jeg må, så jeg kan inderst ikke se, at det skulle være problemet.
En runde til i EU
Det danske medlem af Europa Parlamentet, Venstres Asger Christensen, har allerede en gang bragt det for EU's miljø- og fiskerikommissær.
Svaret kom i april, og kommissæren fastholdt, at det overordnede formål med at beskytte torsken, vejede højest i sagen.
Med tallene fra DTU Aqua vil Asger Christensen igen bringer sagen for kommissæren.
- Vi har hele tiden troet på det, som Bønnerup-fiskeren siger, men nu er der dokumentation for det, og det vil vi bringe ind til kommissæren, siger han og fortsætter:
- Nu er vi nødt til at finde nye fangstredskaber til de her fiskere, for ellers tager vi livet af dem.
Men hvad er vigtigst? At beskytte en fiskebestand eller redde nogle fiskekuttere?
- Nu tror jeg, at man skal skyde skylden på en fugl som skarven først, der fanger mange flere fisk end Bønnerup-fiskeren. Vi skal beskytte torsken, men forsøget fra DTU Aqua viser, at man kan beskytte torsken og give fiskeren bedre muligheder for at fange sine kvoter.
Källa: TV2 Östjylland