Hvem ved om Dronning Margrethe får en steak af Hanstholm tunen på bordet. Kgl. hofleverandør Kongsbak Lassen, København blevet ejer af den dyre fisk. På billedet ses Birger Dengsø. Foto: Ole Iversen
 

Torsdagens rekordfisk på fiskeauktionen i Hanstholm blev købt af fiskeeksportfirmaet Densø AS i Hanstholm. Men det var med en meget interesseret kunde i røret fra København, som endte med at eje fisken.

– Fisken er opkøbt af et af Danmarks ældre fiskegrossistfirmaer “Kongsbak Lassen anno 1883”.

Birger Dengsø fortæller, at køberen er Kgl. Hofleverandør, så hvem ved om Amalienborg får en besked om at der nu er frisk tun direkte fra Nordsøen at få på den royale menu.

Birger Dengsø fortæller i øvrigt, at prisen på 610 kroner selvfølgelig er en voldsom pris, også langt over hvad tun normalt koster.

– Vi kan købe masser af tun-loins fra udlandet til en brøkdel af prisen af Hanstholm-tunen. Men det er det usædvanlige at det er en stor frisk Blue-finn tun fanget i Nordsøen der gør den så eftertragtet.

I øvrigt så er prisen faktisk billig i forhold til hvad bluefinn kan koste i Japan. Her snakker vi om flere millioner en fisk kan ryge op i. Så er 124.400 for en fisk et eller andet sted billigt, siger opkøberen fra Hanstholm med et smil.