Nyheter
Udbredt uvidenhed om trawlfiskeri
Jeg har så ondt af al den uvidenhed, der er omkring trawlfiskeri, skriver fisker Henrik Dehn Anersen.
Fisker hele livet
Trawlfiskere i nogle af de indre danske farvande bliver forbudt, fordi de pløjer bunden op og ødelægger biodiversitet og udrydder livet i havet, siger de grønne mennesker, som aldrig har set, hvad der sker i havet, ej heller har været til søs eller talt med en, der har været der.
En trawl, der pløjer i bunden, fisker dårligt og fanger for lidt fisk af en for dårlig kvalitet, og der skal bruges for meget brændstof til at trække den over bunden. Den dårlige kvalitet på fisken kommer af skrammel, skaller, småsten og andet, der slider på fisken.
Med de små kvoter, der er i dag til bådene, er man nødt til at fange en kvalitetsfisk til den højeste pris med et fornuftigt brug af brændstof, og det gør man med en trawl, der kører hen over bunden og ikke i bunden. På den måde kan man fange god fisk af god kvalitet. Og samtidig med bliver der rodet op i bunden og bliver frigivet nærringstoffer, som er til gavn for livet i havet.
Siden jeg startede med at fiske for 39 år siden, er antallet af fiskere og fartøjer nok blevet mere end halveret. Fiskerne har mange gange råbt op om ting, der var galt for havmiljøet, men bliver næsten aldrig hørt. Det er kun blæste folk, nej, belæste hedder det vist nok, som har haft deres næse begravet i bøger og fået for lidt frisk luft til hjernen til at tænke klart, som bliver hørt sammen med nogle politiske partier, der tror på dem og mener, de gør en god gerning ved at bilde befolkningen ind, at det er trawlfiskernes skyld, at der ingen torsk er i de indre farvande.
Da jeg voksede op ved Odense Fjord, skulle man uddybe Odense Havn og kanal, og man ville klappe slammet i Dalby Bugt. Fiskerne fra Bregnør fiskeleje protesterede, fordi bugten var opvækstområde for skrubber og rødspætter, men blev ikke hørt, og man klappede alt slammet i en bugt, hvor der ikke var den store vandudskiftnining, og lige siden har der været mange iltsvind i det område, og dengang var der ca. 20 fiskere omkring fjorden, men i dag er der ingen.
Man har rykket store sten op af den danske havbund til havne, moler, kystsikring og Storebæltsbro og Øresundsbro og nu Fermernbæltsbro, samt tusindvis af kubikkilometer havbund som fyld eller råstof til forskellige projekter, og fiskerne protesterer, men bliver ikke hørt. Samfundet har brug for disse ting, ikke fisk eller fiskere, men det er fiskerens skyld, at fisken er væk.
I starten af 1980’erne begyndte bundgarnfiskere at blive bekyrmrede over den stigende bestand af skarv, som plyndrede deres bundgarn for fisk og efterlod en masse skadede fisk, som ikke kunne sælges, men de blev heller ikke hørt af vores politikere, og i dag tror jeg over 90 procent af bundgarnfiskerne er væk.
I Østersøen, Bælthavet, Øresund og Kattegat råber fiskere op om, at sæler er et stort problem og tager en meget større andel af deres fangst end før, og at de ikke kan få det til at køre rundt mere.
Hvorfor er der ingen, der vil lytte til fiskerne?
Källa: Nordsöposten.dk