Mobilmenu
Mobilmenu
Hem
Nyheter
Om SFPO
Om Svenskt fiske
Medlemsinfo
Projekt
Länkar
Kontakt

Nyheter


2018-02-22

Vi skal vænne os til landingspligten

I mange år har det været en kutyme i fiskeriet rundt langs hele Nordsøen, i Skagerrak og i Østersøen, at fisk der ikke kunne landes, blev smidt tilbage i havet igen. Nogle overlevede, andre ikke. Men med indførelsen af den såkaldte landingspligt i EU´s fiskeri, hvor alle kvoterede arter senest i 2019 skal bringes med i land uanset størrelsen, så skal fiskerne til at vænne sig til en ny praksis.

– Landingspligten er indført ud fra en ide om at det i nogen tilfælde kan give et mere selektivt fiskeri. Men det er også en meget stor omvæltning af fiskeriet, der i mange årtier har været vant til at genudsætte små fisk, så hurtigt som muligt. Fiskernes adfærd skal derfor ændres til at ilandbringe små fisk i stedet for at genudsætte dem, siger Svend-Erik Andersen formand for Danmarks Fiskeriforening PO på baggrund af den kritik, som er opstået efter DR Nyhedernes omtale af et formodet udsmid på 1.300 tons torsk i Østersøen. Det svarer til omkring 10 procent af den mængde fisk, der fanges i Østersøen, men da kvoten ikke fiskes op i forvejen, så er der faktisk plads i kvoten både til fangsten og udsmiddet.

Svær start

Svend-Erik Andersen peger på, at de gældende regler skal overholdes, men at al begyndelse er svær.

– Det er klart, at der her i implementeringsfasen er nogle udfordringer i fiskeriet, med håndtering og registrering af fangster, der før skulle genudsættes, men nu skal ilandbringes, men ikke må sælges igennem de sædvanlige kanaler, siger Svend-Erik Andersen.

At det tager tid at indføre et forbud mod udsmid – også kaldet landingspligt, det vidner tal fra Norge også om. I mere end 20 år har der i Norge været et forbud mod udsmid. Men trods det, så er der stadig et udsmid på cirka 11 procent i følge nordmændenes egne opgørelser.

Svend-Erik Andersen nævner også, at de danske fiskere har været åbne omkring landingspligten i modsætning til flere andre landes fiskere, hvor flere fortsat kæmper for en udsættelse og et stop for landingspligten.

Men det kræver tid og tilvænning.

– Fiskerne er i en indfasningsperiode, og det er EU systemet også, konstaterer fiskeriforeningsformanden.

Større dødelighed

Et af punkterne, hvor der fortsat er forskel i opfattelsen, er omkring de fisk, der levende kan genudsættes. For der er ikke mange fiskere, der kan se fornuften i at tage små levende fisk med i land til den sikre død.

– Man tvinger jo fiskerne til at tage hele fangsten med i land – uanset fiskenes størrelse eller om de er levende eller døde, siger Svend-Erik Andersen og peger på, at landingspligten for nogle arters vedkommende vil føre til en højere dødelighed.

Derfor har Danmarks Fiskeriforening også en klar holdning til at genudsætte fisk.

– Vi synes, man skal kunne genudsætte de levende fisk og tage de døde med i land.

EU-systemet skal også hjælpe

De danske fiskere vil gerne undgå de små fisk. Derfor har Danmarks Fiskeriforening i flere år forsøgt at få ændret reglerne for de redskaber, man må anvende i netop Østersøen.

– Vi har i de seneste fem år efterlyst ændringer i reglerne for fiskeredskaberne. Ændringer, der er mere beskyttende overfor små torsk. Det har ikke kunne lade sig gøre at få ændret i EU-systemet, og det øger ikke fiskernes respekt overfor reglerne, når man får en bøde for at bruge et mere selektivt redskab, der fanger færre små torsk, siger Svend-Erik Andersen, der også peger på, at det generelt har været en tung proces at få EU-systemet til at vænne sig til landingspligten.

– Igennem flere år har vi afventet en revision af de tekniske regler for fiskeriet, så reglerne hænger sammen med landingspligten. EU-systemet har på mange måder ikke været med til at fremme indførelsen af landingspligten – tværtimod, siger Svend-Erik Andersen.

Länk: http://fiskeritidende.dk/vi-skal-vaenne-os-til-landingspligten/




Arkivet.

Vad är SFPO?

Sveriges Fiskares Producentorganisation (SFPO) är Sveriges största organisation för yrkesfiskare och arbetar för att tillvarata våra medlemmars intressen.

Läs mer

Bli medlem

SFPO är Sveriges största yrkesfiskeorganisation, med runt 250 medlemsfartyg. Vi har medlemmar från Strömstad till Haparanda och fartygens storlek varierar från under 5 meter i längd till strax över 34 meter.

Alla yrkesfiskare är välkomna som medlemmar!

Läs mer

Kontakta oss

Peter Ronelöv Olsson (Ordförande)
0705-55 31 87
[email protected]

Teija Aho (Vice Ordförande)
0763-75 80 32
[email protected]

Fredrik Lindberg (Ombudsman)
0705-70 41 14
[email protected]

Marika Nilsson (Ekonomiansvarig)
0708-93 89 88
[email protected]

Ingemar Berglund (Utredare)
0760-26 40 44
[email protected]

Mathias Ivarsson (Ombudsman)
0707-77 19 32
[email protected]

Läs mer