Nyheter
Vi skal vænne os til landingspligten
I mange år har det været en kutyme i fiskeriet rundt langs hele Nordsøen, i Skagerrak og i Østersøen, at fisk der ikke kunne landes, blev smidt tilbage i havet igen. Nogle overlevede, andre ikke. Men med indførelsen af den såkaldte landingspligt i EU´s fiskeri, hvor alle kvoterede arter senest i 2019 skal bringes med i land uanset størrelsen, så skal fiskerne til at vænne sig til en ny praksis.
– Landingspligten er indført ud fra en ide om at det i nogen tilfælde kan give et mere selektivt fiskeri. Men det er også en meget stor omvæltning af fiskeriet, der i mange årtier har været vant til at genudsætte små fisk, så hurtigt som muligt. Fiskernes adfærd skal derfor ændres til at ilandbringe små fisk i stedet for at genudsætte dem, siger Svend-Erik Andersen formand for Danmarks Fiskeriforening PO på baggrund af den kritik, som er opstået efter DR Nyhedernes omtale af et formodet udsmid på 1.300 tons torsk i Østersøen. Det svarer til omkring 10 procent af den mængde fisk, der fanges i Østersøen, men da kvoten ikke fiskes op i forvejen, så er der faktisk plads i kvoten både til fangsten og udsmiddet.
Svær start
Svend-Erik Andersen peger på, at de gældende regler skal overholdes, men at al begyndelse er svær.
– Det er klart, at der her i implementeringsfasen er nogle udfordringer i fiskeriet, med håndtering og registrering af fangster, der før skulle genudsættes, men nu skal ilandbringes, men ikke må sælges igennem de sædvanlige kanaler, siger Svend-Erik Andersen.
At det tager tid at indføre et forbud mod udsmid – også kaldet landingspligt, det vidner tal fra Norge også om. I mere end 20 år har der i Norge været et forbud mod udsmid. Men trods det, så er der stadig et udsmid på cirka 11 procent i følge nordmændenes egne opgørelser.
Svend-Erik Andersen nævner også, at de danske fiskere har været åbne omkring landingspligten i modsætning til flere andre landes fiskere, hvor flere fortsat kæmper for en udsættelse og et stop for landingspligten.
Men det kræver tid og tilvænning.
– Fiskerne er i en indfasningsperiode, og det er EU systemet også, konstaterer fiskeriforeningsformanden.
Større dødelighed
Et af punkterne, hvor der fortsat er forskel i opfattelsen, er omkring de fisk, der levende kan genudsættes. For der er ikke mange fiskere, der kan se fornuften i at tage små levende fisk med i land til den sikre død.
– Man tvinger jo fiskerne til at tage hele fangsten med i land – uanset fiskenes størrelse eller om de er levende eller døde, siger Svend-Erik Andersen og peger på, at landingspligten for nogle arters vedkommende vil føre til en højere dødelighed.
Derfor har Danmarks Fiskeriforening også en klar holdning til at genudsætte fisk.
– Vi synes, man skal kunne genudsætte de levende fisk og tage de døde med i land.
EU-systemet skal også hjælpe
De danske fiskere vil gerne undgå de små fisk. Derfor har Danmarks Fiskeriforening i flere år forsøgt at få ændret reglerne for de redskaber, man må anvende i netop Østersøen.
– Vi har i de seneste fem år efterlyst ændringer i reglerne for fiskeredskaberne. Ændringer, der er mere beskyttende overfor små torsk. Det har ikke kunne lade sig gøre at få ændret i EU-systemet, og det øger ikke fiskernes respekt overfor reglerne, når man får en bøde for at bruge et mere selektivt redskab, der fanger færre små torsk, siger Svend-Erik Andersen, der også peger på, at det generelt har været en tung proces at få EU-systemet til at vænne sig til landingspligten.
– Igennem flere år har vi afventet en revision af de tekniske regler for fiskeriet, så reglerne hænger sammen med landingspligten. EU-systemet har på mange måder ikke været med til at fremme indførelsen af landingspligten – tværtimod, siger Svend-Erik Andersen.
Länk: http://fiskeritidende.dk/vi-skal-vaenne-os-til-landingspligten/